En perfekt, ensfarvet plæne ser pæn ud, men den giver insekterne meget lidt at leve af. Kløver og andre lave blomster, der ellers bliver slået væk, er faktisk noget af det første, humlebier og andre bestøvere leder efter, når de flyver hen over haven. Ved at lade dem stå et sted i plænen får man en have, der summer af liv uden at skulle ændre ret meget.
Det kræver ikke en stor omlægning at give kløveren plads. Man kan nøjes med at lade en del af plænen stå uslået lidt længere ad gangen, eller vælge et hjørne, hvor blomsterne får lov at åbne sig, før der bliver slået græs igen. Resten af plænen kan sagtens holdes kort og pæn, som man plejer.
Et lille skift i vanen
Mange oplever, at kløveren breder sig af sig selv, når den først får lov. Den er hårdfør og klarer sig fint, selv når resten af plænen tørrer ud i en varm periode. Det gør den til et naturligt valg for dem, der gerne vil gøre en indsats uden at skulle plante noget nyt.
Børn og voksne opdager ofte flere insekter i en plæne med kløver end i en, der er slået helt ned. Det giver god anledning til at gå en tur i græsset og se, hvad der egentlig summer og kravler rundt mellem stråene.
Det kan tage lidt tid at vænne øjet til en plæne, der ikke er helt ensartet grøn. Men når man først har set, hvor meget liv de små blomster tiltrækker, er det svært at gå tilbage til en plæne uden dem.
Den del af plænen, der får lov at stå længere, kan med fordel ligge et sted, hvor man alligevel ikke går så meget, for eksempel langs et hegn eller bagest i haven. Så generer det høje græs og blomsterne ikke leg og ophold på resten af plænen, mens insekterne stadig får deres eget rolige område at søge føde i hele sæsonen igennem.
Man kan også vælge at lade blomsterne sætte frø, før man slår det pågældende stykke af plænen for første gang. På den måde spreder kløveren og de andre lave blomster sig selv til næste sæson, og man behøver ikke gøre andet end at vente og lade naturen tage over i sit eget tempo.
